E.T.A. Hoffmann, en lesbisk svensk musikprofessor og en usædvanligt ucharmermerende men genial musikstuderende mødes i Cornishtrilogiens sidste bind.

Francis Cornish’ bo er blevet gjort op, og blandt de helt store fund er brudstykker af en opera af E.T.A. Hoffmann, der handler om Kong Arthur. Den skal færdiggøres som et phd.-projekt, og Cornishfonden får den idé, at den også skal opføres.

Det viser sig at være lettere sagt end gjort, specielt for Fader Simon, som skal skrive librettoen ved siden af sit arbejde med at skrive en biografi om Francis Cornish. Undervejs dukker der sandheder op, som familien Cornish, repræsenteret af nevøen Arthur, nødig ser publiceret.

For at det ikke skal være løgn dukker afdøde John Parlabane op i kulissen, og det plager især den underskønne Maria, der har travlt med at gennemleve den arthuriske myte i sit eget liv.

De fleste af bogens personer er splittergale, og med sådan et persongalleri kan det ganske enkelt ikke gå galt. Der er den ene morsomme scene efter den anden, og som sædvanlig fortæller Davies os en hel del om myter - og om det der ligner i vores egne liv - undervejs.