menulogo

Romansiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Louis Drax' niende liv : roman af Liz Jensen. - , 2005(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Familien, Gysere

Denne bog foregår i: Frankrig

Psykologisk thriller om familien Drax hvis mørke familiehemmeligheder får katastrofale følger.


bogomslag
Omslag af:
William Webb & Alette Bertelsen
Den begavede men også manipulerende Louix Drax er en rigtig ulykkesfugl. I sit 8 årige liv har han haft 8 livstruende uheld og da hans næste fødselsdag nærmer sig, frygter hans mor, hvad der nu vil ske. På fødselsdagen tager familien på skovtur - en tur som får en tragisk afslutning da Louis falder ud fra en skrænt, og ender i koma på hospitalet.
Louis’ far er forsvundet efter faldet. Louis’ mor Natalie mener, at han har skubbet Louis og frygter derfor, at han vil komme tilbage og slå Louis ihjel.



Louis’ tilstand er kritisk, og han bliver derfor overflyttet til et hospital, hvor lægen Dannachet har specialiseret sig i koma-tilfælde. Dannachet bliver straks meget optaget af Louis’ tilfælde og også af Natalie, som han straks bliver meget betaget af. Han glemmer alt om sin familie og de andre patienter, og helliger alt sin tid til at trøste den smukke Natalie og finde ud af, hvad der egentlig skete med Louis på skovturen.



Fortællingen springer fra Dannachet og Louis, som i koma fortæller sin del af historien. Dette er med til at gøre historien spændende, da man hele tiden sidder og prøver på at stykke de mange dele sammen. Historien er meget rystende - den ene tragiske hændelse afløser den anden. Men alvoren til trods sidder man også med et stort smil på læberne, for især Louis’ bidrag til historien er meget humoristiske.
Louis Drax’ niende liv som er skrevet af den engelske forfatter Liz Jensen, og romanen er solgt til filmatisering af Miramax.


Af Louise Dam (09.10.2005)

Denne bog er også omtalt af: Nanna

Andre bogomtaler af Louise
romansiden.dk
romansiden.dk
Tilbage
Om Romansiden