menulogo

Romansiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Så længe vi lever : roman af Jette Hansen. - , 2005(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hverdagsliv, Kærlighed

Lidenskabelig og smertefuld fortælling om kærligheden og tabet af den.


bogomslag
Omslag af:
Alette Bertelsen / Imperiet
Hannah møder arkitekten Erik i en moden alder og forelsker sig hovedkulds i ham. Kærligheden til Erik opsluger Hannah fuldstændig. Hun giver sig selv 100% i forholdet og glemmer derved sig selv og det liv, hun havde, inden Erik kom ind i hendes liv.



Så længe vi lever er en historie om den store kærlighed og de problemer, der opstår, når man forsøger at få hverdagen med fælles lejlighed, karriere og sammenbragte børn til at fungere.



Historien om Hannah og Eriks kærlighed fortælles fragmenteret set ud fra Hannahs synsvinkel. Denne fortællemåde gør, at man virkelig føler Hannahs kærlighed men også smerten, da kærligheden ikke længere er nok og forholdet brister.
Alligevel blev jeg aldrig rigtig grebet af historien. En forklaring på dette kan være, at romanen henvender sig til mere modne læsere, og at jeg derfor med min forholdsvis unge alder ikke helt og fuldt kan sætte mig ind i historien. For rigtigt at forstå Hannahs fortælling skal man have levet, elsket og oplevet smerten ved at miste.


Af Louise Dam (27.11.2005)

Andre bogomtaler af Louise
romansiden.dk
romansiden.dk
Tilbage
Om Romansiden