En selvglad mandschauvinist, en trussestjælende jurist og en arkitekt med skeletter i skabet er de tre hovedpersoner i denne debutroman af Torben Gammelgaard.

I en ejendom på Gl. Kongevej i København bor tre singler i 30’erne. De er meget forskellige og kender kun hinanden perifert.
Hermann er jurist med et rodet privatliv, og lidt af en splejs (1.61m.). Han er hemmeligt forelsket i sin nabo Marianne, og da hun ikke værdiger ham mange blikke, beslutter han sig for at stjæle et par af hendes trusser for på den måde at komme tæt på hende. Da han er ved at stjæle trusserne fra vaskekælderen kommer en af ejendommens beboere, en gnaven ældre herre ved navn Ivan forbi, og bliver så skræmt at han får et hjertestop og dør.
Naboen Marianne er en på overfladen tjekket arkitekt, som dog også har sine problemer at slås med. Efter sin skilsmisse kaster hun sig bl.a. ind i et forhold med en ung piccolo og opfører sig i det hele taget ikke særlig tjekket. Hun begynder at snakke med en præst for at lette sin samvittighed, da hun bærer rundt på en skyld over et tragisk/tragikomisk dødsfald involverende en spanier og noget gaffatape.
Den tredje hovedperson vi følger er Otto, en brystfikseret PR-mand, hvis store idol er bedstefaren, der var sømand og fortalte sjofle historier - og som døde pga. et meget uheldigt møde med en støvsuger.



Ja, der sker bemærkelsesværdigt mange absurde dødsfald i ”Splejsen på Gl. Kongevej”! Humoren og ironien er i højsædet i de groteske situationer bogens hovedpersoner bevæger sig ud i. Da jeg læste den kom jeg til at tænke på både Erling Jepsens sorthumoristiske univers og Bridget Jones’ tåkrummende pinlige oplevelser, men bedøm selv – der ligger et par gode grin og venter…