Hvad gør man når sorgen griber fat i en og ikke vil give slip ?

"Det første jeg tænker på" er en selvstændig fortsættelse af "Den der lyver" fra 2001. Hovedpersonen Birgitte kæmper for at komme videre efter en ulykkelig kærlighedsaffære og beslutter sig for at besøge sin gamle barndomsveninde Lisa, der arbejder som præst i den lille by Hvium, hvor hun nærmest fungerer som psykolog for hele lokalbefolkningen.
De to veninder var engang uadskillelige, men de senere år har de kun haft sporadisk kontakt. Så da Birgitte kommer på besøg hos Lisa og hendes familie i det nordjyske, håber de begge at kunne genskabe det, der var engang. Men da et af Lisas børn kommer ud for en frygtelig trafikulykke sættes venskabet på en hård prøve. Og sorgen påvirker dem alle dybt, ikke mindst Lisa, som er besat af at finde den skyldige og give sin tilgivelse, koste hvad det vil. Som et citat fra bogen meget rammende siger, så er ”sorgen sjældent ren og smuk. Den er grim og hylende, den fordrejer din personlighed og er uhyggelig for dem, der ser på.”



Romanen tager en række væsentlige temaer op – tilgivelse, den svære kærlighed, godhed vs. ondskab, smerten ved at miste. Historien er troværdig og gribende, og man føler virkelig med personerne. Ida Jessen kan med en enkelt sætning sige, hvad der for nogle vil kræve en hel side – en roman der på én og samme tid er såvel simpel som intens.
"Det første jeg tænker på" fortjener stor udbredelse, det er ganske enkelt litteratur af høj kvalitet.