Drømmen om et hjem og om fred til at leve der, gennemstrømmer denne poetiske og handlingsmættede klassiker.

Som sædvanlig, når jeg læser bøger, befinder vi os i England, dog ikke i 1800-tallet, men i det allertidligste 1900-tal, hvor bilerne endnu næsten er hestevogne, men biler er der!
Søstrene Schlegel bor i London. Deres tyske far har efterladt dem penge og intellektuel dannelse. De deltager i koncerter og politiske debatter og støtter frisind og kvindefrigørelse. Deres modstykke er familien Wilcox, som har arbejdet sig til rigdom vha. barsk forretningssans. Trods deres teknologi-begejstring holder de fast på sociale og kulturelle traditioner. Schlegel-søstrene fascineres af familiens skråsikre verdenssyn og ro. Den mest stilfærdige søster, Margaret, bliver veninder med Mrs. Wilcox og efter dennes død, gifter hun sig med Mr. Wilcox. Den yngre og idealistiske Helen vender sig, efter en kort flirt, imod ”Wilcox-ånden”. Hun går i krig med Mr. Wilcox på vegne af en ung, fattig kontorist, som Wilcox indirekte har fået fyret. Søstrene glider fra hinanden…
”Howards end” er navnet på Wilcox-familiens landsted. Mrs. Wilcox er meget knyttet til denne paradisiske plet, men romanen foregår mest andre steder, for resten af Wilcox-familien går mere op i biler og vil ikke bo der. For Margaret bliver det symbolet på ”hjemmet” og den fred, hun længes efter. Den afgørende konfrontation mellem Margaret, Mr. Wilcox og Helen sker da også her!



Det er en grundlæggende spændende historie! Der sker utroligt meget, ofte vha. nogle forrygende tilfældigheder. Personerne er virkeligt interessante, også som udtryk for en tid. Forster skriver fintfølende og sart, men han har også humor, f.eks. i beskrivelsen af søstrenes morsomme tante. Det er mere en historie om mennesker generelt end en kærlighedsroman, så den har en meget bred målgruppe.