Spændende psykologisk roman om kvinder, når kvinder er værst.

Man skal ikke dømme en bog ud fra opslaget, men tit er det alligevel med til at afgøre, om en bog bliver taget med hjem. Det er lidt synd, for i så fald tror jeg, at Honningtunger kan risikere at blive valgt fra til fordel for mere lækre forsider. For jeg synes faktisk, Honningtungers forside er ret grim. Med store røde læber signalerer den klichefyldt kærlighedsroman, og hvis jeg så den stå på hylden, ville jeg højst sandsynligt lade den stå.



Men jeg så den ikke på hylden, men fik den stukket i hånden og sikke et held! For bag forsiden gemmer sig en utrolig historie om venskab, som udadtil virker perfekt, men som under overfladen gemmer skræmmende hemmeligheder.


4 kvinder midt i trediverne mødes jævnligt i en syklub, hvor sex, arbejde og sladder bliver diskuteret over en god middag. To af kvinderne Sara og Tamara er forbundet for livet, deres mødre var veninder og Sara og Tamara har holdt sammen altid. De er mørke og smukke, og det var dem, der i sin tid startede syklubben. Da de var 11 år lukkede de uforståeligt men ikke uden grund den ligegyldige Liss med ind i deres kreds. Det fjerde medlem Eva har kun været med i klubben i 2 år, men hun er en gammel skolekammerat, og er på flere måder dybt forbundet til veninderne.



For at fejre klubbens 25 års jubilæum planlægger kvinderne en tur til København. Sara, Tamara, Liss og Eva har hver deres dagsorden og planer for turen, som ender med at vende op og ned på de fire kvinders liv.



Honningtunger er utrolig spændende og meget velskreven. Helene Uri giver en præcis og knivskarp skildring af kvindernes forhold, og både de gode og de modbydelige sider af kvinderne virker troværdige.