At være personlig assistent (læs:slave) for den rædselsfulde modedronning Miranda er ikke bare et job, det er en livsstil.

Blækket på Andreas eksamenspapirer er knapt nok tørt, da hun får job på det prestigefyldte modeblad Runway i New York. Andrea bliver personlig assistent for Runways chefredaktør Miranda Priestley - et job som tusindvis af piger står i kø for.



Assistentjobbet er ikke Andreas drømmejob. Hun er ikke specielt interesseret i mode, og med sin str. 38 er hun egentlig for tyk (!) til modeverdenens glamourøse liv. Men et job hos Miranda åbner mange døre inden for branchen, så Andrea beslutter sig til at give Runway et år af sit liv.



At være assistent for Miranda viser sig at være en hård og utaknemmelig tjans. Mirandas ordrer er korte og urimelige, det er ikke tilladt at stille spørgsmål, og selv den mest umulige opgave skal klares på få minutter. Det er forbudt at forlade telefonen på noget tidspunkt, Andrea er stand by hele døgnet rundt, og det går ud over privatlivet, hvor forholdet til kæresten, familien og veninden bliver sat på hård prøve.



Rygterne siger, at Djævlen går i Prada bygger på forfatterens egne oplevelser, da hun arbejdede for en kendt moderedaktør. Om det er tilfældet ved jeg ikke, men det har i hvert fald øget opmærksomheden omkring bogen, som også er blevet filmatiseret. Meryl Streep spiller rollen som den benhårde karrierekvinde Miranda Priestley helt suverænt, og filmen er fin underholdning. Personligt foretrækker jeg dog bogen, fordi den er lidt mere satirisk og ondskabsfuld i beskrivelsen af kontrasten mellem den konkurrenceprægede og overgearede modeverden og Andreas normale liv