![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Christian IV - en mand under indflydelse af Bodil Wamberg. - , 1993(1-4) (dansk udgivelsesår) Genrer: Historiske Denne bog foregår i: Danmark Bodil Wamberg har skabt et fint og varmt portræt af Christian IV. I den danske kongerække er Christian IV nok den mest kendte konge. I sin roman skildrer Bodil Wamberg Christian IV som en kompliceret og spændende mand. På den ene side skildres krigeren og eventyreren Christian - en stærk og autoritær mand. På den anden side ser vi Kongen som en usikker og skrøbelig mand, da han forelsker sig i den unge Kirsten Munk og oplever kærligheden. En kærlighed der i mere end en forstand kostede Christian dyrt. Christian IV var en stolt mand. Han kastede sig over opgaverne med stor ildhu og kæmpede stædigt for at opnå de resultater han ønskede. En egenskab der førte ham langt og gav fremgang, men samtidig også en egenskab, der til tider kostede dyrt. I hans iver i at være den bedste blev han så optaget af selve kampen, at han lukkede øjnene for kendsgerningerne, og kæmpede videre efter at slaget var tabt. Bodil Wamberg har gransket de gamle dokumenter og skabt et helstøbt portræt af Kongen. Gennem hele bogen bliver kilderne analyseret og diskuteret, hvilket giver et meget levende billede af Christian IV. Af Louise Dam (22.10.2006) Andre bogomtaler af Louise |
