Mamarosa i Alentejo, Portugal danner rammen om denne historie om triste skæbner.

Alentejo blå består af ni kapitler, og i hvert kapitel stifter vi bekendtskab med en ny hovedperson, som på den ene eller anden måde, er knyttet til den støvede og kedelige by.

Nogle af kapitlerne handler om de lokale f.eks. den overvægtige bartender Vasco, som rejste fra byen som ung, men nu er tilbage med ulykkelige minder i bagagen. Eller den unge Teresa, som drømmer om et au pair job i London, men som ikke ved, om hun tør og bør tage af sted.

Andre kapitler handler om tilflytterne bl.a. den sørgelige engelske forfatter med skiveblokering eller den drikfældige hippie og hans opmærksomhedshungrende og ensomme familie.
Endelig er der de besøgende, turisterne. Som forretningsmandens kone, som keder sig i sit ægteskab og dagdrømmer om et andet liv. Eller det forlovede par, som er lykkelige, når de ikke taler om det forestående bryllup.

Hver især har de deres egne historie, de fleste er sørgelige, triste og tragiske. Der er ikke megen fremdrift i handlingen, men Alentejo Blå er velskrevet og personskildringerne er gode og gribende.

Min eneste anke er, at historien er uden forløsning, og derfor bliver det en knugende bog. Jeg synes, der var et par spændende personer, og ville have foretrukket at høre mere om deres skæbner, frem for de mange personer, jeg blev præsenteret for. Jeg oplevede, at det var svært at føle for dem alle, og derfor mistede jeg lidt interessen, mens jeg ventede på nyt om de skæbner, jeg var grebet af.

Monica Ali debuterede i 2004 med "Brick Lane" som blev en international bestseller.