Denne roman burde ikke være oversat til dansk. Den er uvedkommende og det eneste positive jeg kan sige om romanen er at den er dejlig kort.

Denne roman er en opfølgning til Fagre voksne verden og klart dårligere end denne. Grunden er, at man som læser overhovedet ikke har nogen føling med hverken Benjamin eller Ellinor.

Benjamin og Ellinor er efter Fagre voksne verden blevet gift og har fået et par drenge. De bor langt fra mrs. Robinson og ser hende slet ikke. Mr. Robinson er død og denne roman starter med at skildre deres ikke helt almindelige hverdagsliv i en lille flække i USA.

Benjamin og Ellinor underviser selv deres børn i hjemmet og da man i USA ikke har undervisningspligt, men derimod skolepligt, er dette er problem. De har fået dispensation, men nu ønsker skolen at trække denne tilbage.

Da Benjamin opdager at rektor er en vild mand i en slikbutik, beslutter han sig for at tage affære. Dette betyder at mrs. Robinson igen skal inddrages i deres liv.

Ellinor er ikke glad for at hendes mor skal indblandet, men acceptere, da hun ikke kan finde en bedre løsning på deres akutte problem.

Kort fortalt skal mrs. Robinson kompromittere rektor, således at skolen opgiver sit skolepligtskrav overfor deres børn.

Planen lykkes, men hvad så? Mrs. Robinson rejser ikke bare hjem til sig selv og da hun lige har hjulpet familien, smider de hende selvfølgelig ikke på porten. Helt naturligt, men ikke specielt interessant læsning. Bedre bliver det ikke da Charles Webb for alvor introducere en moralsk perfekt familie, som selvfølgelig ikke er helt i orden i kanterne. Ellinor bliver nu også hurtig træt at denne familie, som efterhånden ligeledes bor i deres hjem og flytter op på loftet.

Hjemkosten er helt klart en dårlig roman og burde ikke være oversat til dansk. En tidstypisk flower-power roman der først bliver oversat i 2007, uden at kunne bidrage til disse tanker er ikke specielt interessant for et dansk publikum.