Nonne, mystiker, lægekyndig og musiker er nogle af de ord man kan sige om denne faktiske skikkelse. Og en meget interessant fortælling om de første år af hendes liv oprulles i denne roman.

Hildegard kommer til verden som det tiende bar i en rig tysk familie i året 1098. Hun er hele barndommen ofte syg og da hun endnu en gang overlever en feber vil hendes moder love hende til klostret.

Det kan opfyldes da Hildegard er otte år, så hun må følge den fromme Jutta til Disibodenberg klostret (Tyskalnd), hvor Jutta skulle være eremit. Og prøvede samtidig at styre Hildegards liv.

Hildegard vokser op og indtræder i nonneordenen, selvom der ikke er mange kvinder i dette kloster, men hun lører også lægekunst af den lidt ældre munk Volmar. Og de to udvikler snart et nært venskab, selvom man ikke må favoriserer nogen.

Samtidig med Hildegard får mere indflydelse i klostret, ved hun ikke meget om verden udenfor, så da hun på et tidspunkt er på rejse, bliver hun skræmt over menneskers kendskab til hende. Og deres forventninger til hende er tårnhøje.

Men Hildegard synes ikke hun er noget specielt, og da hverken Jutta eller abbeden vil høre tale om at drage fordel af de syner og beskeder Hildegard får fra gud, har Hildegard vænnet sig til at tie stille med dem.

Det er en meget spændende roman om en for mig ukendt kvindes liv. Det er fiktion, ja men der er også en vis portion fakta i fortællingen. Så jeg var gangske grebet af Hildegards liv, som vi her følger til hun er ca 50 år.
Forfatteren skriver i et levende sprog, men alligevel på en sådan måde man kan fornemme vi er tilbage i tiden. Sproget er flot og jeg skal bestemt have fat i anden halvdel af denne kvindes liv.