Spændende skildres af en familiens historie gennem netsukernes rejse fra Japan, Odessa, Wien og tilbage igen. Samtidig er det en tragisk, men fængslende familiehistorie.

Edmund de Waal er berømt keramikkunstner, som nu har skrevet sin families historie. Edmund har arvet 264 netsuker, små japansk kunsthåndværk i f.eks. elfenben, og da han sætter sig for at finde ud af, hvorfor de er i familien, opruller han samtidig sin egen families historie fra 1870-2010.

En vigtig og væsentlig brik i denne familiekrønike er at familie er jøder. Oprindelig stammer familie fra Odessa – hedder Ephrussi og er godt i gang med at starte et af Europas førende dynastier. Store dele af familien forlader Odessa og slår sig bl.a. ned i Paris og Wien. Det er specielt Wien, der er fokus på i denne skildring.

Vi følger familien, mens deres store palæ, Palais Ephrussi bliver opført ved Ringstrasse i Wien. Hvordan var familielivet og ikke mindst, hvad havde de forskellige familiemedlemmer gang i på de forskellige tidspunkter af historien?

Historien starter tilbage i 1870’erne og vi følger familien op mod første verdenskrig, og hvordan familien kommer rimeligt igennem krigen, for at alt bliver ændret op mod anden verdenskrig.

Det er en frygtelig historie Edmund de Waal skildrer. Hvordan Hitler overtager magten i Tyskland og få år efter ligeledes overtager magten i Østrig. Hvordan den østrigske regning allerede inden magtovertagelsen forsøger at tilpasse sin Hitlers tanker og hvordan det for skæbnesvanger følger for alle jøderne i Wien, da Hitler annekterer Østrig.

Undervejs fortælles samtidig historie om disse små japanske nips-genstande ”netsuker”, hvordan familien havde erhvervede dem og hvordan de i mange år bliver brugt som legetøj for familiens børn, mens de ser deres mor klæde sig på. Hvordan vi senere høre at nazisterne har okkuperet hele Palais Ephrussi og mere eller mindre smidt familie på gaden eller i fængsel.
En tro tjenestepige er dog tilbage og hun gemmer de 264 netsuker for nazisterne, således at de ikke ligesom alt andet af værdi tilfalder museer eller bliver solgt af værnemagten for at skaffe penge til krigen. Familiens medlemmer skal være glade, hvor de kan være usete og dermed holde sig i livet igennem krigsårene.

Efter krigen fortæller Edmund de Waal om Østrigs nederlag, og samtidig at regeringen i Østrig mener sig uden skyld i krigsovergrebene på bl.a. jøderne, hvorfor der ikke bliver tale om nogen erstatning. Ingen får deres værdier eller huse og grunde tilbage. Alt er forsat tabt. Edmund fortæller hvordan familien forsøger at gøre sine krav gældende, men forgæves.

Mest opløftende i romanen er skildringen de seneste år, hvor han spændende skriver om hvordan familien fortsat er spredt ud over hele kloden, hvordan livet har været for familien og ikke mindst, hvordan familien har rejst sig igen efter anden verdenskrig.

Haren med de ravgule øjne er en livsbekræftede historie, selv om meget undervejs går familien imod.