Klassisk science fiction som stadig i 2013 kan holde distancen i forhold til sin fortælling om et overvågningssamfund.

Spørgsmålet er, om Østeuropa reelt ikke har været meget tæt på dette overvågningssamfund som George Orwell beskriver i sin roman fra 1949: 1984. Romanen tager sit udgangspunkt i Winston, en embedsmand der arbejder med rettelser af fortiden. Hans opgave er i alt sin enkelthed at indrette fortiden, således at den passer med nutidens virkelighed. Og det er faktisk helt forbavsende så succesfuld det rettelsesmaskineri fungerer. Stort set ingen kan huske, hvad der skete tidligere, og når man eventuelt vil tjekke op i en avis eller roman, ja – så passer romanens eller avisen journalistik med nutidens syn på sagen der er omtalt.

Systemet har parolerne:
Krig er fred
Frihed er slaveri
Uvidenhed er styrke

Winston bliver dog en dag fristet til at købe en dagbog og begynder at skrive dagbog. Samtidig kan det være svært at give udtryk for sine følelser og meninger når man ved at de storskærme der er alle steder, samtidig holder øje med en og kan læse ansigtsudtryk. Winston har dog en lille niche i hjemmet, hvor ingen storskærm kan nå ham.

Winston begynder sit oprør, da han får kontakt med en ung kvinde. De indleder et hemmeligt forhold til hinanden, både med samtale og sex. Sex er ikke forbudt, men kun noget der må ske mellem gifte par. Sammen finder de to menneske en frihed, som er på lånt tid og hvor man ikke lige ved, hvornår det må holde op.

Kvinden og Winston bliver selvfølgelig opdaget og ingen i deres omgangskreds viser sig at være helt som de forventede. Vi følger afhøringerne af Winston og hvordan systemet prøver at knække ham, således at han har den rette tro, inden har også skal skrives ud af historien. Det er meget uhyggelig læsning, og mest uhyggeligt er faktisk, at dette overvågning sandsynligvis har og fortsat vil foregå mange steder i verden, hvor man ikke må have lov til at handle eller tænke som man vil.

Selv om ”1984” er en klassiker, kan den bestemt fortsat læses og siger os noget om vores samfund.