En verdenskrig har hærget jorden og tilbage er kun det døde land. I det døde land findes dog små enklaver med mennesker og det er nogle af dem vi møder i Golak.

Jonah føler sig anderledes i den lille by, hvor han bor sammen med sin bror og sine forældre. Byen er meget religiøs og der sidder et råd i byen, der styrer alt. I rådet sidder Jonahs far og andre mænd, mens alle kvinder ikke må deltage i rådets arbejde. Som leder af bysamfundet er Pjotr. Pjotr og de andre mænd går imod alle forandringer i byen. Det er f.eks. kun enkelte mænd fra dette råd, der får lov til at læse i de bøger som samfundet har.

Jonah ønsker sig brændende at lære at læse, ligesom han er en ung mand der får en række ideer til forbedringer af samfundet. Dette er som nævnt ikke velset, så Jonah straffes med én månedens isolation, hvad han kan tænke over tingene – og ikke mindst, komme på bedre tanker.

Byen har dog også fjender. Golakkerne er monstre, som kan finde på at angribe byen, og da Jonah på et tidspunkt deltager i kampen mod dem, opdager han, at de måske alligevel ikke er så forskellige fra dem selv, som han ellers altid har troet. Ezra kommer til at røbe, at han kendte en af golakkerne fra tiden før krigen!

Dette sætter for alvor gang i Jonahs spekulationer og efterhånden er det meget svært for Jonah at holde tankerne for sig selv. Han beslutter sig dog for at prøve at indordne sig, mens han samtidig kan have sine egne tanker og meninger om hvad der sker i byen.

Jonah får lidt medvind og får lov til at bygge og bagefter spille på et orgel i forbindelse med de forskellige religiøse handlinger i byen. Jonah får dog lyst til meget mere spil, end bare spil til hyldest for guden, men det er bestemt ikke tilladt med Pjotr som leder.


Josefine Ottesen har skrevet en helt dystopia, som ind imellem er rigtig uhyggeligt – ikke mindst pga. den måde som lederne af byen ønsker at styre samfundet på. Det går dog ikke helt som de planlægger.