![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Et juleeventyr af Charles Dickens. - , 1844 (dansk udgivelsesår) Genrer: Klassikere Denne bog foregår i: England Denne bog foregår i: London (England) Klassikeren over alle klassikere. Er indspillet i et utal af spillefilm og som tv-spil gennem hele filmhistorien. Hvis du aldrig har læst romanen, burde du nok gøre det, også selv om det ikke er jul. ![]() Jeg har for mange år siden læst ’Et juleeventyr’ af Charles Dickens, men pludselig havde jeg en veninde der forslog, om det ikke kunne være en god ide, at genlæse romanen. Romanen er simpelthen skøn – den handler om uretfærdighed, fattigdom, dovenskab og ærgerrighed – og ikke mindst et had mod julen. Alt dette overfor medmenneskelighed, godhed, overskud, glæde og latter. Historien er nok kendt af de fleste, men kort fortalt handler historien om den gamle nærrige Scrooges, der lever for og af sine forretninger. Han lever alene, har kun en søstersøn og en enkelt ansat på kontoret. Julen står for døren, og Scrooges bliver besøgt af julens ånd, der fortæller ham, at han de næste tre nætter vil få besøg at tre ånder. Fortidens ånd, nutidens ånd og fremtidens ånd. Herefter følges de natlige besøg, hvor fortidens ånd viser Scrooges scener fra sin barndom og ungdom. Hvordan han svigter sin kæreste – og aldrig bliver gift med hende. Hvordan han sammen med sin ven, Marley, skaber en virksomhed, som de leder sammen i mange år. I nutiden vises bl.a., hvordan Scrooges søstersøn holder jul uden Scrooges med sine venner. Hvordan vennerne gør nar af Scrooges, men samtidig at han bliver taget i forsvar af sin nevø. Endelig møder vi fremtiden, hvor Scrooges selv er fraværende, og mennesker enten taler ondt om ham eller slet ikke kan huske ham. Det giver bestemt Scrooges stof til eftertanke – og resten af romanen handler så om, hvordan Scrooges gør sit bedste for at få sig et liv uden for ensomheden. Der er ikke et øje tørt, når man læser denne fantastiske julefortælling. Endelig skal nævnes, at historien er genfortalt meget tro mod forlægget, som musical med Kelsey Grammer (hovedperson i Fraiser), som tegnefilm med Onkel Joakim som Scrooges og Mickey Mouse som nevøen, som ’Scrogged’, hvor det er Billy Murray, der i nutidens New York skal lære hvad julen vil sige. Selv The Muppet Show har lavet deres version af klassikeren, ligesom et utal af andre. Af Per Kjær (01.06.2014) Andre bogomtaler af Per |
