Britt-Marie har forladt Kent, efter 40 års ægteskab. Hun havner i den næsten nedlagte by Borg, hvor hun snart må se hun er vigtig for især fodboldholdet. Det endda uden at kende regler i spille.

Britt-Marie er rejst fra sin elskede mand , Kent, efter 40 års ægteskab. Kent har nemlig en anden kvinde. Så Britt-Marie er i første omgang flyttet på hotel, og går derefter på arbejdsformidlingen for at få et job. Først efter massiv pres lykkes det Britt-Marie at få et job på fritidshjemmet i Borg.
Borg er en mindre uddøende by. Men alligevel en by som nægter at give op.

Snart er Britt-Marie viklet ind i det lokale foreningsliv, hvor børnene brændende ønsker sig en ny fodboldtræner. For så kan de komme med til en stor cup i nabobyen. Men det er ikke let, når man som Britt-Marie ikke kender meget til fodbold.

Men hvad man ikke kender til kan man lære. Det samme må indbyggerne i Borg sande. For Britt-Marie ser ikke med milde øjne på snavs, og gør gere rent i den lokale grillbar, bare for at have noget at lave.

Men Britt-Marie falder godt til i Borg og byens indbyggere værdsætter Britt-Maries arbejde. Især da hun overtager fodboldholdet.

Forfatteren holder i den grad stilen fra den første roman ”En mand der hedder Ove”. Vi har igen en meget sjov og til tider krampagtig fortælling om den indelukkede, retskafne Britt-Marie. En kvinde som i 40 år har føjet sin mand, så da hun endelig slipper ud af hans skygge, har svært ved at slippe vanerne.

Det er en meget læseværdig feel-good-roman vi har for os her.