![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Agnes Cecilia, hvem er du? af Maria Gripe. - , 1982 (dansk udgivelsesår) Genrer: Familien, Historiske, Magisk/Eventyrlige Denne bog foregår i: Sverige Maria Gripe er i topform i Agnes Cecilia, hvem er du? Selv om romanen betragtes som en børnebog er der bestemt også noget af hente for voksne læsere. ’Agnes Cecilia, hvem er du?’ er delvis en udviklingshistorie om en ung pige, delvis en spøgelseshistorie og delvis en detektivhistorie, hvor hovedpersonen forsøger at finde ud af, hvem Agens Cecilia egentlig er eller var? Nora flytter sammen med sine forældre ind i en stor gammel lejlighed. I lejligheden har Nora ind imellem følelse af, at der bliver kigger på hende, ligesom hun hører fodtrin. Når hun kigger efter, ser hun dog ingen. Nora går på opdagelse i hemmelige rum i lejligheden og en dag finder hun noget fra de tidligere ejere. Det giver Nora blod på tanden, således at hun begynder at dykke ned i lejlighedens forhistorie og ikke mindst, hvem er Agnes Cecilia. ’Agnes Cecilia – hvem er du?’ er en fantastisk medrivende roman om at finde sig selv. Jeg kan varmt anbefale romanen, som er skrevet tilbage i 1981 af Maria Gripe. Læste selv romanen første gang tilbage i 1990’erne, men en genlæsning her i 2016 er intet mindre end helt fantastisk. For mig står det som en roman, der er meget anderledes og væsentlig bedre end hendes bøger om ’Elvis Karlsson’, som nok ellers er det Maria Gripe er mest berømt for. Af Per Kjær (09.03.2016) Andre bogomtaler af Per |
