menulogo

Romansiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Noget om Grace : roman af Anthony Doerr. - , 2016(1-2) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hverdagsliv, Livshistorier

Denne bog foregår i: USA

Fantastisk roman om en mand liv – og ikke mindst, hvad gør livet værd at leve.


bogomslag
Noget om Grace er Anthony Doerr anden roman på dansk, og bestemt i klasse med ’Alt det lys vi ikke ser’, som forfatteren modtog Pulitzer-prisen for. ’Noget om Grace’ handler om David, der er 59 år, og sidder på et fly på vej tilbage til USA efter frivillig landflygtighed i 25 år.

I tilbageblik hører vi om Davids barndom og ungdom, og hvordan han bliver metrolog. Det mest interessante er dog, at David ind imellem har forudsigelser, hvor David ser en hændelse, som kan ske flere dage senere. Som barn ser han bl.a., hvordan en mand dør i trafikken flere dage før det sker.

Disse drømme og senere virkelige gengivelser af drømme, kommer til at styre Davids liv. Han ser, hvordan han vil møde en kvinde, hvorefter han bejler til hende, indtil hun overgiver sig til ham. Kvinden er allerede gift, men da de venter barn sammen, beslutter de sig for at flytte sammen – og starte på en frisk et nyt sted i USA. Romanen bruger mange sider på at beskrive deres liv, og deres rejse gennem USA, hvordan de endelig finde et sted – og begynder opbygningen af et familieliv.

Grace bliver født, og da David elsker Grace over alt andet, ødelægger han deres familieliv. I en drøm ser han uvejr, oversvømmelse og hvordan han ikke selv kan redde Grace fra at drukne. Davids hustru vil ikke høre på David, hvorfor David beslutter sig for at redde Grace, ved at stikke at, da vandet begynder at stige i lokalområdet.

David ender på en ø i Sydamerika, og igennem de næste mange sider af romanen, hører vi om Davids liv på øen, hvordan han langsomt kommer op til overfladen igen og skaber sig et liv, selv om han helt har mistet forbindelse med sin hustru og barn. I over 25 år lever David i Sydamerika inden han redder en ung kvinde, som han har kendt siden hun var lille pige, fra at drukne i havet. David beslutter sig nu for, at tiden er inden til at tage retur til USA – og prøve at finde nogle svar – ikke mindst om Grace.

Romanen er virkelige medrivende fortalt, og selv om man ikke sympatisere med Davids handlinger hele vejen igennem romanen, er de meget forståelig ud fra David verdensopfattelse. Romanen giver et indblik i livet og måske blive man lidt klogere på, hvad der gør livet værd at leve.


Af Per Kjær (07.04.2017)

Andre bogomtaler af Per
romansiden.dk
romansiden.dk
Tilbage
Om Romansiden