Stor, stor oplevelse, stor litteratur. Moderne dystopi, skræmmende som en Hitchcock film.

Romanen foregår i det jeg gætter på er vor tid. Befolkningen er så præget af de seneste hundrede års forurening, og mange er bukket under. I det der var staten Maine er er nyt samfund, Gilead, vokset frem. De reaktionære og konservative kræfter har taget over, og de regerer med hård hånd efter Bibelens ord. Ikke altid Ordet direkte, men så det passer herskernes ideologi.
Mange kvinder er blevet sterile, de, som endnu er i stand til at føde børn, føder ofte U-børn, altså børn med fysiske defekter.
Kvinder, som har bevist at de kan føde børn som er sunde og raske, bliver Tjenerinder, og de bliver placeret hos højtstående ægtepar, hvor de skal lade sig befrugte af manden, som Rakel i Det Gamle Testamente beordrede Jakob til at lade slavekvinden Bilha befrugte.
Offred er anbragt i huset hos Kommandanten og hans aldrende, gigtplagede og jaloux hustru. En gang om måneden skal hun undersøges af en læge, så det optimale tidspunkt for befrugtning kan fastsættes og hun skal så lade kommandanten ”bedække” hende.
Hun et tyende, frataget alt, næsten uden pligter, og især uden rettigheder. Hun får lov at gå udenfor dagligt, hvor hun skal følges med en anden tjenerinde for at handle. De to må ikke kommunikere udover forudbestemte hilsner.
Livet i Kommandantes hus er præget af dyb ensomhed og frygt, ingen kan man stole på, og systemet straffer ethvert forkert lille fodtrin. I fuld offentlighed, så frygten holdes vedlige.
Dette er Offreds fortælling, som hun har indtalt den i nær dagbogsform på kassettebånd. Disse bliver fundet små 200 år senere, og kan således studeres som historisk dokument.
Dette dokument bevidner det dystopiske og totalitære samfund i Gilead. Et samfund hvor meget få lever et rimeligt, et menneskeligt liv, men hvor nærmest alle overvåges og stikker hinanden eller selv bliver stukket, hvor hjernevask er dagligdag, og hvor individet bliver tilintetgjort og tingsliggjort.
Men fortællingen viser, at minder, og erindringer ikke kan udslettes, ejheller drømme og længsler.
Så selvom romanen umiddelbart vil ligne science fiction er den alt andet end netop det.
Tjenerindens fortælling er et gribende vidnesbyrd om det vi mennesker er i stand til at gøre ved hinanden, og det vi mennesker er ved at gøre ved vores klode.
Romanen udkom i 1985 i Canada, og den forekommer så uhyggelig fordi vi nu er over 30 år nærmere den dystopi, som den beskriver.
En velskrevet, medrivende, troværdig og rystende fortælling.