![]() Romansiden er en del af Bognettet | Bogomtale Ravnenes hvisken : bind 2 af Malene Sølvsten. - , 2017(1-2), 2022(8) (dansk udgivelsesår) Genrer: Magisk/Eventyrlige Denne bog foregår i: Danmark Hvor langt vil Anne gå, for at standse Ragnarok? Annes kamp for overlevelse præger bog 2 i serien om Ravnenes hvisken. Dansk fantasy i særklasse. ![]() Carlsens Forlag udsendte i 2017 anden bind i Malene Sølvsten serie om Ravnenes hvisken, hvor hovedpersonen Anne endnu engang står i centrum for begivenhederne. Romanens omslag fortæller: ’Tre vil dø. To vil hun svigte. En må hun slå ihjel’. Romanen starter i vores verden, nærmere bestemt i Nordjylland. Anne er i Ben og Rebeccas hus og sammen med sine venner Luna og Mathias. Anne er i vildrede og det varer ikke længe inden hun indser, at hun må en tur til Hrafnheim, for at finde sin søster, Serén. Hrafnheim er en middelalderverden med guder og andre gode og onde skabninger. En af romanens tilbagevendende historier, er et drømmesyn, hvor Anne eller muligvis hendes søster Serén bliver myrdet i en skov i Nordjylland. Denne drøm påvirker Anne flere gange og er årsag til flere af hendes handlinger. Anne ønsker at skåne sine venner, hvorfor hun alene stikker af til Hrafnheim. I Hrafnheim venter et yderst interessant, men også meget faretruende liv. I Hrafnheim bliver Anne straks taget for at være sin søster Serén, men om det er godt eller dårligt, afhænger af, om personen man møder er ven med Ragnara eller modstander af Ragnara. Det viser sig dog hurtigt, at Serén holdes fanget af Ragnara, hvor Anne opgave er at befri hende. Et liv med løgne begynder for Anne, men snart har hun følgeskab af den Rorik. Først hjælper Rorik hende fri af fangenskabet og efterfølgende slår de pjalterne sammen og forsøger i fællesskab at overleve deres lange rejse igennem Hrafnheim, for at finde Serén, og befri hende fra fangenskab. Rorik og Annes forhold bliver langsomt bedre – og det viser sig, at de er et godt makkerpar. Både Anne og Rorik skjuler dog en del af sandheden for den anden, hvorfor deres makkerskab må få en ende. Efter en lang og meget spændende rejse træder gamle venner ind på scenen, inden det kommer til en foreløbig kulmination i kampen mod Ragnara og hendes soldater. Annes kløgt og modighed bliver virkelig sat på en prøve, ikke mindst da hun må en tur i dødsriget for at finde sin far, samt gudeblod, der skal forhindre Ragnara i at starte Ragnarok. Stadig virkelig anbefalelsesværdig dansk fantasy der kombinerer det mørke Nordjylland med nordisk mytologi på en både interessant og uhyre spændende måde. Af Per Kjær (16.04.2019) Andre bogomtaler af Per |
