Jorden er blevet angret af en insektlignede civilisation og det var kun ved held, at jorden ikke blev udslettet. Nu frygter man, at civilisation sætter endnu et angreb ind mod jorden.

Orson Scott Card skrev historien om Ender Wiggin tilbage i 1985 og romanen blev i 2013 filmatiseret med Asa Butterfiled i rollen som Ender. I øvrigt var Harrison Ford og Ben Kingsley ligeledes med i filmen.

Romanen er science fiction, men science fiction er rammen om den egentlig historie. Rammefortællingen er kort fortalt, at jorden står overfor sin hidtidige største udfordring, da en insektlignende race må forventes at invadere jorden, hvilken dag det skal være. For at imødegå dette angreb, ønsker man at foretage genetiske eksperimenter, som skal udvikle et militært geni, som kan vinde over den ukendte race.

Ender blev valgt til akademiet som skal vise, om han er det nye militære geni, som kan redde jorden. Ligesom andre børn, bliver Ender overvåget. Man mener, at han kan være løsningen og bliver han sendt ud i rummet til et militær akademi, som skal træne børnene i militær strategi.

Ender er svageste led i sin enhed på skolen og skal bare holde sig i ro, ifølge sin ’træningschef’. Ender gør ikke direkte oprør, men finder på løsninger, hvor han kan være en del af de militær strategiske kampe som foregår på skolen. Ender bliver efterhånden en vinder i sin enhed og så rykkes han videre i systemet. Intet må være trygt for Ender, så skal tæppet hives væk under ham, og han skal imødegå nye udfordringer.

Selv om selve science fiction delen er spændende nok, foretrækker jeg klart de militær strategiske overvejelser og ikke mindst menneskelige udfordringer, som man sætter alle eleverne på skole under. Det er hård kost, og samtidig uhyre interessant rent menneskeligt. Hvordan udvikler man sig som menneske!

Denne militærkostskole ligner bestemt ikke Hogwarts og skolens formål er da også et ganske andet.

Jeg var vildt betaget af romanen og må nu se og jeg også kan få fat i spillefilmen.